Beskæftigelse.dk Report: Aarhus
Aarhus · 14 sider · A4 · Beskæftigelse.dk
Beskæftigelse.dk
Rapport Nº 04 — Aarhus, Juni 2026
Kommunal arbejdsmarkedsanalyse · 2026

Arbejdsmarkedet
i Aarhus

Efterspørgsel, friktion og strukturelle skift i Danmarks næststørste byøkonomi
231kDAGBEFOLKNING
OMSLAG — Aarhus har 231.021 arbejdspladsbaserede beskæftigede og et positivt pendlingsnetto på 28.100 personer. Kilde: Danmarks Statistik, PEND101, 2024.
Ledelsesresume

Aarhus mangler ikke efterspørgsel. Jobnet-opslagene ligger 8,1 pct. over sidste år, og ledigheden er stadig under 2019-niveau. Problemet er gennemstrømning: kun 29,8 pct. kommer i job efter ydelse, ned fra 34,1 pct. året før.

Fig. 01 — Jobopslag i 20261.406JAN 1.357FEB 1.609MAR 1.562APR 1.667MAJ
FIG. 01 — Ledige stillinger på Jobnet i Aarhus. Maj 2026 er seneste måned og ligger 8,1 pct. over maj 2025. Kilde: Jobindsats.dk / STAR.
Nøgletal · seneste observation
3,6%
Fuldtidsledige · apr. 2026
9.395
Tilmeldte ledige · maj 2026
1.667
Ledige stillinger · maj 2026
29,8%
I job efter ydelse · 2025Q4
Fig. 02 — Ledighed 2023–20264,33,62,92023202420252026APR
FIG. 02 — Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Aarhus ligger på 3,6 pct. i april 2026 mod 3,0 pct. nationalt. Kilde: Danmarks Statistik, AUP01.
© 2026 Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedsanalysebeskaeftigelse.dk
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i AarhusIndhold

Indhold

I
Konjunktur
og status
01/Efterspørgsel og ledighed03
02/Branchestruktur04
03/Friktion og peer-benchmark05
04/Udsigt og prioritering06
II
Strukturelle
kræfter
05/Kompetencer og uddannelse08
06/Demografi og pendling09
07/International arbejdskraft10
08/Automatisering og AI11
A
Appendiks
A/Nøgletalstabeller12
B/Året i tal13
»Aarhus’ udfordring er ikke lav jobskabelse. Det er, at den rigtige arbejdskraft bevæger sig for langsomt ind i de rigtige job.«
Hovedkonklusion · Beskæftigelse.dk
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202602 / 14
Beskæftigelse.dk · Del I — Konjunktur og status01 · Efterspørgsel og ledighed
01

Efterspørgsel
og ledighed

Aarhus har flere opslag og færre ledige end før sommeren 2019, men ledighedspuljen matcher ikke efterspørgslen hurtigt nok.
3,6%
Fuldtidsledige
April 2026
+0,1 pp å/å
9.395
Tilmeldte ledige
Maj 2026
+1,0% å/å
1.667
Ledige stillinger
Maj 2026
+8,1% å/å
5,6
Ledige pr. opslag
Maj 2026
6,0 i maj 2025
Fig. 03 — Ledige pr. Jobnet-opslag7,824J 6,524A 8,124A 6,724D 5,325A 9,525A 6,425D 6,326A 5,626M
FIG. 03 — Tilmeldte ledige divideret med ledige stillinger i Aarhus. Forholdet er forbedret siden august 2025, men niveauet er stadig højere end i Odense og på landsplan. Kilde: Jobindsats.dk / STAR.
Analyse

Efterspørgslen er ikke brudt. Maj 2026 har både flere jobopslag end samme måned sidste år og færre tilmeldte ledige end april. Hvis Aarhus havde et rent konjunkturproblem, ville opslag og ledighed bevæge sig modsat.

Flaskehalsen sidder i matchingen. Overgangen fra ydelse til job er faldet til 29,8 pct. i 2025Q4. Det er 1,8 procentpoint under landsgennemsnittet og sender Aarhus ned som nr. 74 af 98 kommuner.

Hvor trykket sidder
Dimittendledige pr. 1.000 borgere5,7 · nr. 1/98
25-29-åriges ledighed5,6% · DK 4,5%
Langtidsledighedsandel14,5%
I job efter ydelse29,8%
Seneste observationer: april/maj 2026 og 2025Q4 for overgang efter ydelse. Kilde: Jobindsats.dk / STAR og Danmarks Statistik.
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202603 / 14
Beskæftigelse.dk · Del I — Konjunktur og status02 · Branchestruktur
02

Brancher
i bevægelse

Aarhus er ikke bare stor. Byen er tung i velfærd, uddannelse, sundhed og handel — og netop derfor rammer matchproblemer bredt.
Fig. 04 — Over- og underrepræsentation pr. brancheSundhed+2,8 ppUndervisning+2,6 ppHandel+1,8 ppKultur+0,4 ppErhvervsservice+0,2 ppSociale inst.−1,4 ppByggeri−1,7 ppOffentlig adm.−2,0 ppLandbrug−2,2 ppUnderrepræsenteretLandsgennemsnitOverrepræsenteret
FIG. 04 — Brancheandel i Aarhus minus brancheandel i hele landet, procentpoint. Sundhed, undervisning og handel fylder klart mere end nationalt. Kilde: Danmarks Statistik, RAS301, 2024.
BrancheAnsatteAndel2019-24
Handel37.10820,7%+10,7%
Sociale institutioner23.14712,9%+8,1%
Undervisning21.42711,9%+6,7%
Sundhed20.06211,2%+18,9%
Erhvervsservice12.3746,9%+12,4%
Største arbejdspladsbrancher efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, RAS301.
Fortolkning

Sundhed er den vigtigste vækst- og kapacitetsbranche. Den er både overrepræsenteret og vokset næsten 19 pct. siden 2019. Det gør sygefravær, seniorfastholdelse og opkvalificering mere strategisk end i en gennemsnitlig kommune.

Handel er Aarhus’ store volumenmotor. 37.108 arbejdspladser gør sektoren central for korte jobveje, men også eksponeret for deltidsarbejde, automatisering og høj jobomsætning.

Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202604 / 14
Beskæftigelse.dk · Del I — Konjunktur og status03 · Friktion og peer-benchmark
03

Friktion
og peers

Sammenlignet med lignende byer er Aarhus’ svageste punkt ikke ledighedsniveauet isoleret, men kombinationen af høj dimittendfriktion og lav overgang til job.
Fig. 05 — To friktionskurver155,0117,580,02024A2024J2025A2025J2026ADimittendledige, indeksSygedagpenge, indeks
FIG. 05 — Dimittendledige og sygedagpenge indekseret til april 2024 = 100. Dimittendledighed har stærk sæson, men aprilniveauet er faldet til 2.119 FTP i 2026. Kilde: Jobindsats.dk / STAR.
OmrådeLedigPr. opslagI job
Aarhus3,6%6,329,8%
Hele landet3,0%5,031,6%
København3,8%6,629,2%
Odense4,1%4,030,5%
Aalborg3,5%6,732,4%
Horsens2,8%5,032,9%
Randers3,4%7,931,5%
Ledighed april 2026, opslag april 2026 og job efter ydelse 2025Q4. Kilde: Jobindsats.dk / STAR og Danmarks Statistik.
Ledighed efter alder
25-29 år5,6% · +1,1 pp vs DK
30-39 år5,0% · +0,8 pp
60+ år3,3% · +0,1 pp
40-49 år2,6% · −0,1 pp
16-24 år1,6% · på DK
Aarhus’ ledighedsoverhang ligger især blandt 25-39-årige, ikke blandt helt unge. Kilde: DST AUP01.
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202605 / 14
Beskæftigelse.dk · Del I — Konjunktur og status04 · Udsigt og prioritering
04

Udsigt
mod 2027

Det mest realistiske løft kommer fra bedre overgang, ikke fra at vente på konjunkturen. Tre scenarier viser spændet.
Overgang efter ydelse · tre scenarier36%32%28%30,52024Q42025Q22025Q42026Q22026Q4
Scenarierne er en vurdering baseret på seneste overgangsrate, peer-niveauer og normal sæson. Ikke en officiel prognose.
Fig. 06 — Arbejdspladser efter sektor
180kRAS301 · 2024
Handel20,7%
Velfærd og udd.35,9%
Privat service25,0%
Øvrige18,4%
FIG. 06 — Arbejdspladsbaseret beskæftigelse efter aggregeret sektor. Kilde: Danmarks Statistik, RAS301.
Anbefaling 01

Gør dimittender til særskilt driftsportefølje: tidlig kontakt, virksomhedsrettet match og månedlig opfølgning efter uddannelsesområde.

Anbefaling 02

Flyt indsats fra brede kurser til konkrete brancheskift mod sundhed, social, handel og erhvervsservice.

Anbefaling 03

Mål ikke kun ledighed. Mål overgang efter ydelse, ledige pr. opslag og 25-39-åriges ledighed som styringspakke.

Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202606 / 14
Beskæftigelse.dk · Del II — Strukturelle kræfterSkiftet under overfladen
Del II

Det strukturelle
arbejdsmarked

Aarhus’ styrke er en ung, højtuddannet, international og pendlingsintegreret økonomi. Den samme struktur gør arbejdsmarkedet mere følsomt over for dimittendflow, specialiserede velfærdsjob og teknologisk opgaveglidning.
05Kompetencer og uddannelse08
06Demografi og pendling09
07International arbejdskraft10
08Automatisering og AI11
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202607 / 14
Beskæftigelse.dk · Del II — Strukturelle kræfter05 · Kompetencer og uddannelse
05

Kompetencer
og uddannelse

Aarhus har en stærk uddannelsesprofil. Alligevel falder jobovergangen, fordi udbuddet ikke automatisk rammer de stillinger, byen efterspørger.
Fig. 07 — Fra ydelse til job2021Q42025Q437,7Aarhus · 29,839,6Hele landet · 31,635,4København · 29,238,6Odense · 30,538,4Aalborg · 32,443,5Horsens · 32,9andel i job efter ydelseandel i job efter ydelse
FIG. 07 — Andel personer på ydelse, som efterfølgende er i beskæftigelse. Aarhus er faldet 7,9 procentpoint siden 2021Q4 og ender under landsgennemsnittet. Kilde: Jobindsats.dk / STAR.
Fig. 08 — UddannelsessammensætningAarhus29,2%Hele landet22,4%København33,2%Odense26,4%Aalborg24,6%Lang/PhDKort/mellem/bach.Gym./erhvervGrundskoleUoplyst
FIG. 08 — Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2025. Lang videregående uddannelse og PhD udgør 29,2 pct. i Aarhus mod 22,4 pct. nationalt. Kilde: Danmarks Statistik, HFUDD11.
Analyse

Uddannelsesstyrken omsættes ikke nok til jobflow. Aarhus har en klar videnprofil, men også landets højeste dimittendledighed pr. indbygger i den aktuelle snapshotpakke.

»Byens talentmasse er ikke problemet. Problemet er friktionen mellem første job, branchevalg og arbejdsgivernes konkrete krav.«
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202608 / 14
Beskæftigelse.dk · Del II — Strukturelle kræfter06 · Demografi og pendling
06

Demografi
og pendling

Aarhus fungerer som regionalt jobcenter. Hver tredje arbejdsplads fyldes af indpendlere, og nettoindpendlingen er steget til 28.100 personer.
Fig. 09 — Ledighed efter alderHele landetAarhus16-241,61,625-294,55,630-394,25,040-492,72,650-592,32,560+3,23,3fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, april 2026
FIG. 09 — Aarhus sammenlignet med hele landet, april 2026. Overhænget ligger især i 25-29 og 30-39 år. Kilde: Danmarks Statistik, AUP01.
Fig. 10 — Pendlingsbalancen stiger80,050,020,020082012201620202024Nettoindpendling, 1.000Indpendling, 1.000
FIG. 10 — Indpendling og nettoindpendling til Aarhus. Arbejdsstedskommunen trækker stadig mere arbejdskraft fra oplandet. Kilde: Danmarks Statistik, PEND101.
378.295
Borgere · 2026K2
231.021
Dagbefolkning i job · 2024
56.022
Personer under ordinær uddannelse · 2024

Pendling gør Aarhus mindre isoleret end en almindelig kommune. Det betyder, at lokale ledighedstal skal læses sammen med oplandsrekruttering, transport og uddannelsesflow.

Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202609 / 14
Beskæftigelse.dk · Del II — Strukturelle kræfter07 · International arbejdskraft
07

International
arbejdskraft

International arbejdskraft er en reel vækstreserve i Aarhus, men byen ligger stadig under landsgennemsnittet målt pr. indbygger.
Fig. 11 — International baggrund
19,1%

af Aarhus’ befolkning er indvandrere eller efterkommere. Det er over landet, men klart under København.

FIG. 11 — Befolkning efter herkomst, 2026K2. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1C.
Fig. 12 — Udenlandske lønmodtagere pr. 1.000 borgere
København153,2
Horsens78,8
Hele landet72,4
Aarhus67,4
Odense59,2
Aalborg50,5
Randers47,2
FIG. 12 — Udenlandske statsborgere med lønindkomst, april 2026, normaliseret pr. 1.000 borgere. Kilde: Jobindsats.dk / STAR og DST FOLK1A.
Fig. 13 — Udenlandske statsborgere med lønindkomst30k25k20k20192020202120222023202420252026
FIG. 13 — Personer med udenlandsk statsborgerskab og lønindkomst i Aarhus, april hvert år. Niveauet er 39 pct. over 2019 og 5,6 pct. over 2025. Kilde: Jobindsats.dk / STAR.
25.507
Udenlandske lønmodtagere · apr. 2026
47,3%
Flygtninge/familiesammenførte i job · mar. 2026
143
RUT-fuldtidspersoner · apr. 2026
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202610 / 14
Beskæftigelse.dk · Del II — Strukturelle kræfter08 · Automatisering og AI
08

Automatisering
og AI

AI ændrer ikke konklusionen: Aarhus skal ikke kun skaffe flere hænder. Byen skal flytte opgaver, kompetencer og jobveje hurtigere.
Fig. 14 — Lokal eksponering efter branche og driverVolumenRekr.AkademiskRutineAIHandel44354Sundhed55433Undervisning45534Sociale inst.55323Erhvervsservice34555Byggeri342331 = lav lokal eksponering · 5 = høj lokal eksponering
FIG. 14 — Indeks 1-5, sammensat af Aarhus’ sektorvægt, observeret vækst, rekrutteringspres og generelle opgaveeksponeringsantagelser. Det er et analytisk prioriteringsindeks, ikke en officiel statistik.
Analyse

AI-risikoen er først og fremmest en opgaveglidningsrisiko. I Aarhus rammer den store brancher forskelligt: handel og erhvervsservice har rutine- og administrationsopgaver, mens sundhed og socialområdet har lavere automatiserbarhed, men højere kapacitetsbehov.

Det praktiske svar er ikke et AI-kursus til alle. Det er at identificere de opgaver, der kan flyttes fra knappe faggrupper til støttefunktioner, teknologi eller nye jobprofiler.

Fig. 15 — Eksponering vs. jobvækst20%10%SundhedUndervisningHandelSocialErhvervByggeriHotelTransportFinansAI- og opgaveeksponering, indeks
FIG. 15 — Observeret jobvækst 2019-2024 sat mod opgaveeksponeringsindeks. Sundhed er høj vækst med lavere automatiserbarhed. Kilde: DST RAS301 og beskæftigelse.dk-indeks.
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202611 / 14
Beskæftigelse.dk · AppendiksA · Nøgletalstabeller
A

Nøgletal
Aarhus

Samlede tal bag rapportens hovedkonklusioner. Seneste måned er maj 2026 hvor Jobindsats har data; strukturtal følger seneste DST-år.
Tabel A1 — Arbejdsmarkedets hovedtal
Indikator2019202420252026ÆndringNote
Ledighed og jobåbninger
Fuldtidsledighed (%)4,03,53,53,6−0,4 ppapr.
Tilmeldte ledige9.7069.4859.3039.395−3,2%maj
Ledige stillinger1.5181.7061.5421.667+9,8%maj
Langtidsledige2.0461.5491.5231.430−30,1%apr.
Friktion og ydelsesflow
I job efter ydelse (%)—34,134,129,8−4,3 pp å/å2025Q4
Dimittendledige2.9852.5062.2052.119−29,0%apr.
Sygedagpenge3.4554.4884.4664.257+23,2%apr.
Struktur
Dagbefolkning i job—231.021——seneste2024
Nettoindpendling—28.100——+4.320 siden 20082024
Udenlandske lønmodtagere18.31923.47524.15025.507+39,2%apr.
Kilder: Jobindsats.dk / STAR, Danmarks Statistik og CVR/Datafordeleren. Perioder er valgt efter seneste dækkende observation.
Tabel A2 — Peer-benchmark
OmrådeLedigPr. opslagLangtidsI job
Aarhus3,6%6,314,5%29,8%
Hele landet3,0%5,014,2%31,6%
København3,8%6,614,3%29,2%
Odense4,1%4,016,2%30,5%
Aalborg3,5%6,713,2%32,4%
Horsens2,8%5,011,7%32,9%
Randers3,4%7,915,4%31,5%
CVR-koncentration
København981
Horsens1.143
Aarhus1.346
Randers1.348
Aalborg1.929
Odense2.022

HHI for største arbejdsgivere, 2026K1. Aarhus ligger under 1.500 og er dermed ikke højt koncentreret, men topankrene er offentlige og uddannelsesnære.

Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202612 / 14
Beskæftigelse.dk · AppendiksB · Året i tal
B

Året i tal
2026

Seks nedslag, der opsummerer Aarhus’ aktuelle arbejdsmarked: efterspørgsel, friktion, internationalisering og regional funktion.
Ledige stillinger
1.667
Maj 2026. 8,1 pct. højere end maj 2025.
Ledige pr. opslag
5,6
20256,02026
Bedre end sidste maj, men stadig højere end landets 5,0 i aprilbenchmark.
Dimittendledige
2.119
Faldet 3,9 pct. år/år, men Aarhus er stadig højeste kommune pr. indbygger i snapshot.
International lønindkomst
25.507
Udenlandske statsborgere med lønindkomst. 39 pct. over 2019.
Nettoindpendling
28.100
Aarhus trækker netto arbejdskraft ind fra oplandet. 32,5 pct. af arbejdspladserne fyldes af indpendlere.
Top-arbejdsgiver HHI
1.346
Under koncentrationsgrænsen 1.500, men med stærke offentlige og uddannelsesankre.
»Aarhus skal behandle matchkvalitet som vækstpolitik. Ellers bliver en stærk byøkonomi ved med at producere for meget friktion.«
Årsopsummering · Beskæftigelse.dk
Fig. 16 — Årets vendepunkterJANAPRMAJQ4Ledigheden topperved 3,9 pct.25-29-årige ligger1,1 pp over DKJobopslag +8,1%år over årOvergang efter ydelseskal genoprettes
FIG. 16 — Udvalgte datapunkter og styringspunkter for 2026. Kilder: STAR og Danmarks Statistik.
Beskæftigelse.dk · Arbejdsmarkedet i Aarhus 202613 / 14
Beskæftigelse.dk

Et fælles grundlag, hvor vejen er banet.
Kontakt

beskæftigelse.dk
Analyseplatform for det kommunale arbejdsmarked
kontakt@beskaeftigelse.dk

Datagrundlag

Jobindsats.dk / STAR, Danmarks Statistik, CVR/Datafordeleren og beskæftigelse.dk-beregninger. Seneste udtræk: juni 2026.

Reference

Rapport Nº 04 · Juni 2026
Aarhus Kommune
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

© 2026 Beskæftigelse.dkbeskaeftigelse.dk