Mandaue City, Filippinerne · siden 2018
Hay nako!
En lille skole for både hoved og hjerte, for børn i et slumkvarter i Mandaue City. Jeg startede den i 2018 med min veninde Dannica. I dag driver det lokale team den selv.
01Navnet
To børn bag en skraldespand.
I december 2018 trængte jeg til ferie. Jeg havde arbejdet alt for meget i et halvt år, så jeg lukkede øjnene og pegede på et kort. Fingeren landede på Filippinerne, hvor jeg kendte én person: Dannica, en veninde fra mit udvekslingsår i Canada.
En af de første aftener gik jeg gennem Mandaue med Dannica og en indkøbspose med mere mad, end mange familier der ser på en måned. Bag en skraldespand lå en pige på ti-elleve år og sov med armen om sin lillebror. Jeg stoppede op og kunne ikke flytte mig.
Hay nako! Kom nu, vi skal videre.
Hay nako siger man, når man slår tåen, eller når livet overrasker en, på godt og ondt. For mig betød det: vågn op. Vi lagde lidt mad til dem. Jeg gik tilbage til mit værelse og begyndte at læse.
02Skolen
En skole, ikke en madkø.
Min første tanke var at dele mad ud. Men mad alene ville gøre børnene afhængige af mig, og jeg kunne aldrig mætte dem alle. Så vi lejede ét lokale, ansatte et par lærere og købte papir, blyanter og farver: en skole for både hoved og hjerte, med et varmt måltid. De første 20 pladser var væk på ti minutter.
- 20
- børn på første hold
- 35
- et halvt år efter
- 50
- da vi var flest, med 12-15 frivillige
Talt fra mine egne noter og opslag, ikke et fremmøderegister.
03Fire søjler
Mad først. Så alt det andet.
Hay Nako var aldrig et børnehjem, et herberg eller en heltidsskole. Det var et supplement og et trygt sted at være barn et par timer om dagen.
Basale behov
Mad, vand og tryghed. Intet barn lærer noget på tom mave.
Fællesskab
Oprydning i vores egne gader. Børn, der før kiggede ned i jorden, begyndte at sige: Jeg er en af Hay Nako-børnene.
Uddannelse
Lektiecafé for dem, der gik i offentlig skole. Kunst, engelsk, læsning og skrivning for dem, der ikke gjorde, og læring gennem leg for Juniors på 2-7 år.
Barndom
Stranddage, biograf og leg. Barndommen genudsendes ikke, så den kunne ikke vente.
04Fødselsdage
Dannica havde ret.
I starten ville jeg bruge budgettet på skolematerialer. Dannica ville holde fest hver måned for de børn, der havde fødselsdag den måned. Jeg syntes, det var spild af penge, og sagde ja med et suk. Det blev den bedste beslutning, vi nogensinde tog. Forældre kom og takkede os, fordi de ikke selv havde råd til en kage. Det gjorde Hay Nako til en familie.
Ikke alle gode beslutninger kan regnes ud.
05Branden
Et halvt år efter gav de deres stranddag væk.
I starten
Et halvt år efter
Jeg har aldrig været så stolt af nogen.
06Butikken
En butik, så de ikke havde brug for mig.
Hay Nako kørte på mine penge, og flere børn ville ind, end vi havde råd til. I maj 2021 åbnede Dannica og børnene en lille butik i kvarteret. Overskuddet gik tilbage til projektet, og børnene lærte om arbejde og penge ved at hjælpe til. I 2023–2024 dækkede den næsten alle udgifterne, og jeg trådte tilbage. Den kører stadig i dag, i mindre skala, og Hay Nako-børnene mødes stadig.
07Holdet
Dannica og det lokale team gjorde det daglige arbejde.
- Dannica
- Drev hverdagen med børnene og deres familier.
- Lærerne og 12-15 lokale frivillige
- Stod for den daglige undervisning.
- Andreas
- Byggede hjemmesiden og donationstrackeren.
- Sam
- Ledte og skrev undervisningsmaterialet.
- Carsten
- Byggede butikkens regnskabssystem og gav forretningsråd.
- Mig
- Idéen, modellen, lokalet, de fleste af pengene og den danske forening.
- Dansk forening · CVR 40636161 · registreret 3. juli 2019
- Offentlig indsamling godkendt af Indsamlingsnævnet · 1. feb. 2020 – 15. jan. 2021 · 15. jan. 2021 – 10. jan. 2022
Bogen om de første år
The Hay Nako Kids
Børnene, hverdagen og det, vi byggede sammen. Åbn magasinet, og blad gennem historien.
Hent PDF
De kaldte mig Kuya Christian. Storebror.